GÁSADALUR (STAMP)
ENGLISH On the west of the island, the settlement at Gásadalur on the edge of Mykinesfjørður is even smaller, surrounded by the highest mountains on Vágoy. Árnafjall towers to a height of 722 metres to the north, and Eysturtindur to the east is 715 metres high. Here too, the view south to Tindhólmur and Gáshólmur is quite magnificent. The landing site is very poor, so if the residents wanted to fish they were obliged to keep their boats near Bøur. In order to reach any of the other villages, they had to take the strenuous route over mountains more than 400 metres high. This explains why the village population has become smaller and smaller. In 2002 there were only sixteen people living in Gásadalur, and several of the houses stand empty today. Now a tunnel has been blasted through the rock, and before very long it will be possible to drive through by car. The residents hope this will mean that the village population will increase again. There are good opportunities for farming, and the same number of fields as in Bøur, but here only a few are royal estate. Most of them are freehold land. Gaesa or Goose? There is a story that the village was named after a woman called Gaesa, who came from Kirkjubøur. She had eaten meat during the Lent fast, and for this unholy deed all her property was confiscated. She fled to the valley on Vágoy, which was named after her. Most other village stories are about spirits and elves. Another, and probably more correct explanation of the name is te fact, that Gásadalur ( Víkar On the northern side of Vágoy some people settled in the Haugen, part of the Gásadalur valley, where there is plentiful bird life, and good grassland for sheep. Fine cattle grazed in the pastures too. The village, called Víkar, was extremely isolated, however, and the last residents left in 1910. Bøur and Gásadalur are both part of the same parish and the same municipality, with a very small population, but covering an area of 34½ square kilometres, about a fifth of Vágoy.
Gásadalur ist wesentlich kleiner und die westlichste Ortschaft auf der Insel. Sie stößt an den Mykinesfjørður und ist von den höchsten Bergen auf Vágoy umgeben, nämlich im Norden vom 722 m hohen Árnafjall und im Osten vom 715 m hohen Eysturtindur. Die Aussicht in Richtung Süden zu den Inseln Tindhólmur und Gáshólmur ist ebenfalls beeindruckend. Die Landestelle ist sehr schlecht, so dass die Einwohner ihre Fischerboote in der Nähe von Bøur hatten. Wenn man Kontakt zu den anderen Ortschaften pflegen wollte, musste man den beschwerlichen Weg über die Berge in mehr als 400 m Höhe gehen. Deshalb nahm die Einwohnerzahl des Ortes immer mehr ab. Im Jahr 2002 wohnten nur 16 Menschen in Gásadalur. Mehrere Häuser stehen heute leer. Jetzt hat man einen Tunnel durch die Berge gesprengt, so dass man in Kürze mit dem Auto nach Gásadalur fahren kann. Man hofft, dass hierdurch die Ortschaft wieder wächst. Es bestehen Möglichkeiten zur landwirtschaftlichen Nutzung, und es gibt ebenso viele Flurstücke wie in Bøur, von denen jedoch nur wenige in königlichem Besitz stehen. Der Rest ist Privatbesitz. Gæsa Eine Sage berichtet, dass der Name des Ortes mit einer Frau aus Kirkjubøur namens Gæsa zusammenhängt. Sie aß während der Fastenzeit Fleisch, was ein Sakrileg war. Sie bekam ihren gesamten Grundbesitz abgesprochen und ließ sich anschließend in diesem Tal auf Vágoy nieder, das nach ihr benannt wurde. Andere Sagen aus dem Ort handeln meist von Elfen. Víkar Auf der Nordseite von Vágoy entstand 1833 eine Siedlung auf einem Hügel, der zu Gásadalur gehört. Hier gibt es zahlreiche Vögel und reichlich Gras. Die Bedingungen für die Schafe sind gut, und man hält dort auch Mastvieh. Doch der Ort, der Víkar hieß, lag sehr isoliert, und die letzten Einwohner zogen 1910 fort. Bøur und Gásadalur bilden eine Kirchengemeinde und eine Kommune. Die Einwohnerzahl ist sehr gering, doch die Fläche ist groß, nämlich 34½ km², was einem Fünftel von Vágoy entspricht.
Gásadalur est un tout petit village à l’extrême ouest de l’île. Entouré des plus grandes montagnes de Vágoy (Árnafjall, 722 m, vers le nord et Eysturtindur, 715 m, vers l’est), il donne sur le fjord Mykinesfjørður. La vue au sud, vers Tindhólmur et Gáshólmur, est imprenable. Le lieu de débarquement est difficile d’accès et les pêcheurs d’antan étaient obligés de laisser leurs bateaux près du village de Bøur. Pour communiquer avec les autres villages, il fallait traverser des montagnes abruptes de plus de 400 m. Ceci explique la diminution du nombre d’habitants. De nos jours, plusieurs maisons sont abandonnées et Gásadalur comptait seulement seize habitants en 2002. Un tunnel a très récemment été percé dans la montagne. D’ici peu de temps, il sera donc possible d’y accéder en voiture et on espère ainsi faire prospérer le village. L’agriculture offre des possibilités et le nombre de champs est identique à celui de Bøur, à la seule différence que peu d’entre eux sont des terres royales, tandis que les autres sont des francs-alleux. Gæsa D’après la légende, le village tient son nom d’une femme de Kirkjubøur, nommée Gæsa. Elle avait commis un sacrilège en consommant de la viande lors du carême. Elle fut punie par la perte de tous ses biens et vint ensuite s’installer dans la vallée sur l’île de Vágoy. Les autres légendes du village sont consacrées aux nymphes des bois. Víkar Le nord de l’île de Vágoy fut peuplé en 1833. Auparavant, il y avait des pâturages qui faisaient partie de Gásadalur. La faune ornithologique est riche et l’herbe pousse en abondance. Les moutons prospèrent et les bœufs gras s’y plaisent. Mais le village de Víkar, très isolé, est abandonné. Les derniers habitants ont plié bagage en 1910. Bøur et Gásadalur forment une paroisse et une commune. La population est restreinte mais la superficie importante : 34,5 km² ce qui correspond à 1/5 de Vágoy.
Gásadalur er langt mindre og er den vestligste bygd på øen. Den støder ud til Mykinesfjørður og er omsluttet af de højeste fjelde på Vágoy. Mod nord Árnafjall 722 m og mod øst Eysturtindur 715 m. Udsigten mod syd til Tindhólmur og Gáshólmur er også storslået. Landingspladsen er meget dårlig, så hvis de lokale skulle på fiskeri, måtte de have båden stående i nærheden af bygden Bøur. Skulle man have forbindelse med de andre bygder, måtte man gå den besværlige vej over fjeldet mere end 400 m højt. Dette er årsagen til, at bygdens folketal er blevet mindre og mindre. I 2002 boede kun 16 folk i Gásadalur. Flere af husene står tomme i dag. Nu har man sprængt en tunnel gennem fjeldet, så at man om ikke så lang tid kan køre dertil med bil. Man håber på, at dette vil gøre, at bygden vil vokse igen. Der er muligheder inden for landbruget, og bygdens marketal er det samme som i Bøur, men her er bare en lille del kongsjord, resten er odelsjord. Gæsa eller Gæs Et sagn fortæller, at bygdens navn har forbindelse med en kone fra Kirkjubøur, som hed Gæsa. Hun havde spist kød i fastetiden og dette var helligbrøde. Hun blev dømt til at miste hele sin ejendom, og da flyttede hun til denne dal på Vágoy, som fik navn efter hende. De andre sagn fra bygden drejer sig mest om huldrefolk. En anden, og mere sandsynlig forklaring på navnet siger, at det kommer sig af de vildgæs som fra gammel tid har søgt sig til dalen om sommeren. Víkar På nordsiden af Vágoy bosatte man sig i 1833, i haugen (udmarken) som er en del af Gásadalur. Der er stort fugleliv og derfor rigeligt med græs. Fårene er gode, og der har man også fedekvæg gående. Men bygden, som hed Víkar, var meget isoleret, og de sidste flytte bort i 1910. Bøur og Gásadalur er et kirkesogn og en kommune. Folketallet er lille, men arealet stort, 34½ km², som svarer til 1/5 del af Vágoy.
Gásadalur er væl minni bygd enn Bøur, og er vestasta bygdin í Vágoy. Hon liggur út móti Mykinesfirði og er umgyrd av teimum hægstu fjøllunum í oynni. Norðanfyri liggur Árnafjall 722 m høgt, og eystanfyri liggur Eysturtindur 715 m høgur. Útsýnið móti Tindhólmi og Gáshólmi er eisini stórbært. Lendingin er sera ring, so um útróður skuldi rekast, máttu gásadalsmenn hava bát standandi inn móti bygdini í Bø. Fyri at fáa samband við hinar bygdirnar mátti farast eftir gøtuni upp um Skarð, ið er meira enn 400 m høgt. Hesin trupulleikin við sambandi hevur gjørt, at bygdin er minkað nógv seinastu árini. Har búðu bert 16 fólk í 2002. Flestu húsini liggja í einum býlingi, men fleiri teirra standa tóm. Nú er tunnil sprongdur gjøgnum fjallið, so koyrandi verður til Gásadals um stutta tíð, og vónandi fer hetta at gera, at bygdin veksur aftur. Møguleikar eru fyri øktum landbúnaði. Eigindómurin í bygdini er eisini 18 merkur innan- og uttangarðs, og hagin er sera stórur og góður. 3½ mk er kongsjørð og 14½ mk óðalsjørð. Gæsa ella gæs Sagnir eru eisini úr Gásadali, og ein er at bygdin hevur fingið navn eftir Gæsu í Kirkjubø, sum hevði etið kjøt í føstu. Hetta var halgibrot tá, og Gæsa var dømd at missa allar ognir sínar. Tá flutti hon til dalin í Vágum, ið fekk navn eftir henni. Hinar sagnirnar eru mest um huldufólk. Ein onnur, heldur trúligari frágreiðing sigur, at navnið kemst av teimum villgásaflokkum, sum frá gamlari tíð hava tikið seg til gásadals um summarið. Víkar Á norðursíðuni á oynni var ein bygd grundað í 1833 í Víkarhaga, sum hoyrir til Gásadal. Har er nógvur fuglur, sum taðar hagan nógv. Seyðurin er tí góður, og eisini hava teir oksar gangandi har, ið verða óføra góðir. Men nýggja bygdin var enn meira avbyrgd enn Gásadalur, og tí fluttu tey burtur aftur, tey seinastu í 1910. Bøur og Gásadalur eru ein kirkjusókn og ein kommuna við lítlum fólkatali, men víddin er stór, 34½ km², ið svarar til 1/5 av allari Vágoy. |
