ENGLISH
DEUTSCH
DANSK
FØROYSKT
Each stamp has portraits of three of the convenors of the Christmas Meeting.
300 Øre: The notice in Dimmalastting of 22.12.1888.
320 Øre: One result of the National Movement was the so-called People's Meetings arranged during the summer, preferrably in spots of natural beauty. In this drawing from a People's Meeting in 1908 the artist and writer William Heinesen has captured the festive atmosphere that characterized these folk festivals.
1200 Øre: The first of the 19 stanzas in Joannes Patursson's challenging poem.
The Christmas Meeting 1888
On Dec. 22nd 1888 the only newspaper at that time in the Faroes, "Dimmalætting", carried the following notice:
"ALL AND EACH are invited to gather in the house of Parliament on the second day of Christmas at 3 o'clock in the afternoon where we will discuss how to defend the Faroese language and Faroese traditions."
The invitation, signed by 9 prominent Faroemen, marked the inception of a new era in Faroese history - the rise of the National Movement.
In spite of a raging storm and slushy roads, a large crowd of people gathered in the house of the Logting that afternoon. Speeches were made and patriotic songs were sung. The highlight of the meeting came when the poet Rasmus Effersoe recited a battle hymn written for the occasion by young Joannes Patursson.
The message of the lengthy poem was evident in the first stanza:
“Now the hour has come,
when we must join hands
and rally around
our native tongue.
Ours is the duty to safeguard this most precious cultural heritage, which is suffering such abasement in its own country that it doesn't stand to be saved without the will and effort of the whole nation.”
 
Resolution
The meeting ended with the acceptance of a 6 point resolution:
1. As soon as there were enough Faroese schoolbooks available, Faroese should be used as an educational language in schools.
2. In history the emphasis must be on Faroese national history.
3. In religion all Danish rote learning should be abolished and the subject matter rendered in Faroese.
4. Priests must be free to use Faroese in and outside the Church.
5. Faroese should be used for all official ends and purposes.
6. Finally, the resolution stressed the necessity of establishing a Faroese Folk High School.
Føroyingafelag (The Faroese Union)
The storm had prevented many from travelling to Torshavn from the distant villages. Therefore a new meeting was held on January the 6th 1889, when the Faroese Union was founded on the following principles:
1. Faroese must be restored to its honour and dignity.
2. The Faroese people must unite and progress in all areas in order to become self sufficient.
This demonstrates that already at this early date the ideal of nationality had expanded to embrace the ideal of self sovereignty.
Jede Briefmarke zeigt drei Portraits der Initiatoren des Weihnachstreffens 300 Öre: Die Bekanntmachung in Dimmalastting vom 22.12.1888
320 Öre: Ein Ergebnis der Nationalbewegung war das sogenannte Volkstreffem, dass während des Sommers stattfand, bevorzugt an Orten mit besonders schöner Landschaft. In dieser Zeichnung vom Volkstreffen 1908 hielt der Schriftsteller und Künstler William Heinesen die festliche Atmosphäre fest, die diese Volkstreffen auszeichnete-
1200 Öre: Die erste der 19 Strophen von Joannes Paturssons Kampfgedicht.
Das Weihnachtstreffen 1888
Am 22. Dezember 1888 veröffentlichte die damals einzige Zeitung der Färöer, "Dimmalætting", folgenden Aufruf:
"Alle und jeder ist eingeladen, sich am 2. Weihnachstfeiertag um 3 Uhr nachmittags im Parlamentsgebäude einzufinden, wo wir diskutieren wollen, wie die färöische Sprace und Tradition verteidigt werden kann."
Die Einlandung ist unterschrieben von neun prominenten Färingern und markiert den Anfang eines neuen Kapitels der färöischen Geschichte: Die Entstehung der Nationalbewegung.
Trotz tobendem Strums und matschiger Straßen, fand sich an jenem Nachmittag eine große Menge an Leuten im Løgtingshaus ein. Reden wurden gehalten und patriotische Lieder gesungen. Der Höhepunkt der Veranstaltung kam, als der Dichter Rasmus Effersoe eine Schlachthymne von Joannes Patursson vortrug die eigens für diesen Tag geschrieben wurde.
Die Botschaft des längeren Gedichts erschließt sich in den ersten Zeilen:
"Nun ist die Stunde gekommen, wo wir uns gemeinsam die Hand reichen und für unsere Sprache arbeiten. An uns ist es, unser teuerstes Kulturerbe zu bewahren: die Sprache, die so leidet im eigenen Lande und nicht bestehen wird, wenn sich nicht die ganze Nation anstrengt."
Resolution
Die Versammlung beschloss am Ende eine 6-Punkte-Resolution:
1. Sobald genug färöische Schulbücher vorhanden sind, soll die Schulsprache Färöisch sein.
2. Im Geschichtsunterricht wird der Schwerpunkt auf färöische Geschichte gelegt.
3. Als Kirchensprache tritt Färöisch an die Stelle des Dänischen.
4. Priester müssen das Recht haben, Färöisch innerhalb und außerhalb der Kirche zu sprechen.
5. Färöisch soll in allen öffentlichen Angelegenheiten verwendet werden.
6. Eine färöische Volkshochschule wird eingerichtet.
Føroyingafelag (Der Färigerverein)
Der Sturm hinderte viele Leute in entfernten Dörfern daran, zum Weihnachtstreffen nach Tórshavn zu kommen. Deshalb gab es am 6. Januar 1889 ein weiteres Treffen, wo sich der Färingerverein nach folgenden Grundsätzen konstituierte:
1. Färöisch muss in seiner Ehre und Würde wiederhergestellt werden
2. Das färöische Volk muss sich auf allen Ebenen um das gemeinsame Ziel scharen selbständig zu werden.
Das zeigt, dass schon zu diesem frühen Zeitpunkt das nationale Ideal soweit ging, die Souveränität anzustreben.
3 af indbydernes portrætter er placeret nederst på hvert frimærke.
300 oyru: Notitsen i »Dimmalætting« 22.12.1888.
320 oyru: Et resultat af den nationale bevægelse var folkemøderne, som arrangeredes om sommeren, gerne på naturskønne steder, mellem fjeldene. I denne tegning fra et folkemøde i 1908 har digteren og tegneren William Heinesen fanget den særlige feststemning, som kendetegnede disse folkestævner op til 2. verdenskrig.
1200 oyru: Teksten viser det første af 19 vers i Joannes Paturssons kampdigt.
Julemødet 1888
Den 22. december 1888 stod der i Færøernes dengang eneste avis, Dimmalætting, denne korte notits:
”ALLE OG ENHVER indbydes til at komme i tinghuset anden juledag kl. 3 eftermiddag, hvor vi vi diskutere, hvordan færøsk sprog og kultur kan beskyttes”.
Invitationen, som var underskrevet af 9 fremstående færinger, var indledningen til en ny æra i det færøske folks historie - med den starter den nationale bevægelse.
En stor skare samledes i lagtingshuset denne mørke, regnfulde eftermiddag med storm og dårligt føre. Der blev holdt taler, diskuteret og sunget færøske sange. Størst indtryk på forsamlingen gjorde det, da lyrikeren Rasmus Effersøe citerede en stridshymne digtet til lejligheden af den unge Joannes Patursson.
Det lange digts budskab præsenteres allerede i første strofe:
”Nu er tiden kommet;
hvor vi i samdrægtighed
må tage hinanden i hånden
og arbejde for vort modersmål.
Det er folkets pligt både over for sig selv oe forfædrene at redde og pleje den mest dyrebare kulturarv af alle — sproget. Men modersmålet er nu så ydmyget i sit eget land, at det ikke kan reddes uden hele folkets indsats og vilje”.
Resolutionen
Mødet endte med vedtagelse af en resolution i 6 punkter:
1. Færøsk sprog skal være tilladt som undervisningssprog i skolen, så snart tilstrækkelig mange færøsksprogede skolebøger er lavet.
2. I historieundervisningen skal vægten lægges på Færøernes historie.
3. Dansk udenadslære i kristendomskundskab skal afskaffes, i stedet skal det læste gengives på færøsk.
4. Det skal være præsterne tilladt at bruge færøsk sprog i og udenfor kirken.
5. Færøsk sprog skal indføres i alle offentlige forhold.
6. Det sidste punkt går ud på, at der skal arbejdes frem imod at etablere en færøsk folkehøjskole.
Føroyingafelag (Den færøske forening)
Det dårlige vejr havde hindret mange i at rejse til Torshavn fra fjerne bygder - derfor blev der indkaldt til et nyt møde 6. januar 1889, hvor ”Føroyingafelag” - Den Færøske Forening - blev stiftet med følgende principprogram:
1. At det færøske sprog skal genvinde sin ære og værdighed,
2. At færinger må holde sammen og udvikle sig på alle områder, så de kan klare sig selv.
Andlitsmyndirnar hjá trimum av innbjóðarunum eru í neðra á hvørjum frímerki.
300 oyru: Lýsingin í Dimmalætting 22.12.1888, ið nevnd er í tekstinum.
320 oyru: í hesi tekning av fólkafundi í Reynsmúlalág í 1908 hevur William Heinesen rakt tann sermerkta hugnaliga fólkafundardámin.
1200 oyru: Fyrsta ørindi í yrking Jóannesar bónda.
Jólafundurin 1888
22. desember 1888 stóð hendan stutta lýsing í Dimmalætting:
”EIN OG HVØR bjóðast at koma í tinghúsið annan jóladag kl. 3 e.m., har sum vit ætla, at samráðast um at verja Førja mál og Førja siðir.”
Við hesi innbjóðing, ið 9 vælkendir føroyingar skrivaðu undir, byrjaði eitt nýtt tíðarskeið í søgu Føroya fólks - tá byrjaði tjóðskaparrørslan av álvara.
Hetta var ein illveðursdag, regn og vindur, tøssut at ganga, men kortini fór maður av húsi niðan í tinghúsið. Har vórðu røður hildnar og fosturlandssangir sungnir. Serliga sterka ávirkan hevði tað á fundarfólkið, tá Rasmus Effersøe las upp striðsljómin “Nú er tann stundin komin tíl handa”, ið tann ungi Jóannes Patursson úr Kirkjubø hevði yrkt til hetta høvið. Boðskapurin í hesi longu yrking verður borin fram longu i fyrsta ørindi:
“Nú mugu føroyingar semjast um at bjarga móðurmálinum. Tað er fólksins skylda bæði móti sær sjálvum og forfedrunum at verja og menna dýrasta mentanararvin av øllum -málið. Men móðurmálið er nú so forfjónað og eyðmýkt í sínum egna landi, at tað býður tess ikki bøtur, uttan fólkið alt sýnir vilja og evni og tekur lógvatak saman.
Fundarsamtykt
Fundurin endaði við fundarsamtykt í 6 greinum:
1. Føroyskt mál skal verða kenslugrein í skúlanum, so skjótt neyðugar skúlabøkur á føroyskum eru fingnar til vega.
2. Í søgufrálæruni eigur dentur at verða lagdur á Føroya søgu.
3. Øll uttanatlæra á donskum í kristnikensluni skal burtur, í staðin skal tað lisna endurgevast á føroyskum.
4..Prestamir eiga at hava rætt til at nýta føroyskt mál innan og uttan kirkjugátt.
5. Føroyskt mál eigur at fáa fullan rætt í øllum almennum viðurskiftum.
6. Arbeitt eigur at verða fyri at fáa settan á stovn føroyskan fólkaháskúla.
Stovnanin af Føroyingafelag
Tað ringa veðrið forðaði bygdarfólki í at koma til Havnar, tí varð innkallað tíl nýggjan fund 6. jan. 1889, har Føroyinga-felag varð stovnað við hesum stevnumiði:
1. At fáa Føroya mál tíl æru.
2. At fáa føroyingar til at halda saman og ganga fram í øllum lutum, at teir mugu verða sjálvbjargnir.
Sostatt varð tjóðskaparhugsjónin longu tá rúmkað til sjálvstýrishugsjónina. Myndevni
Andlitsmyndirnar hjá trimum av inn-bjóðarunum eru í neðra á hvørjum frí-merki.
300 oyru: Lýsingin í Dimmalætting 22.12.1888, ið nevnd er í tekstinum. 320 oyru: í hesi tekning av fólkafundi í Reynsmúlalág í 1908 hevur William Heinesen rakt tann sermerkta hugnaliga fólkafundardámin. 1200 oyru: Fyrsta ørindi í yrking Jóannesar bónda.
|
