HAVNAR KIRKJA
The history of the church is rather complicated. There is every reason to believe that medieval The First Churches It was not until 1609 that a proper church was built “Uti a Reyni” at Tinganes, when King Christian IV directed the Lord Lieutenant at Bergenshus “to bestow upon the Faroese people some timber for the construction of their church...” In 1780 Rasmus Jørgen Winther became the vicar of Torshavn, and in 1782 he took the initiative for the building of a new church. This was not, however, finished until 1788, with Johannes Poulsen of The  The Though it completely changed the appearance of the church, the rebuilding in 1865 seems in fact to have only marginally affected the structural parts of the 1788 church. The church has on the whole preserved its structure from 1865. In 1935, however, the choir was extended by four metres and a new sacristy was built. The choir was also extended with an office and other secondary rooms in 1968. The nave itself contains 44 benches, the gallery 14.  Altarpiece The altarpiece from 1647 is fittedon the north wall of the nave, with a painting of the Last Supper and the words of institution. Inscription: ”Gud Allermechtigste Hans Hellige Ord och Sacramenter Till Ære och denne Sted til Zirat haffuer Hans Sevrensen fordum Ki0bmand her paa Faer0 foraerit denne Altertaffle til Torshaffns Kiercke 1647”. (For the Glory of God the Almighty, the Word and Sacraments and to ornament this Place, Hans Sevrensen, former Merchant of the Faroes, bestowed this altarpiece on the It is a rather simple piece of work from the late Renaissance with a central section flanked by degenerated pilasters, pedestal section and a small top section. The painting of The central section, the Last Supper, belongs to the large group of Danish 17th century paintings derived from the painting of the Last Supper by Peter Candid - the Court painter to Wilhelm V - for the Franciscan house in   The The bell is said to have been acquired in 1708. It originates from the ship “Norske Löve” (Norwegian Lion), which went down in Lambavík on New Year’s eve, 1707. The bell is decorated with palmettes and bears the inscription: “Danscke Ostindische Compagnies Scheb Nordische Löwe” (The Danish East India Company’s ship Nordische Lowe 1704), and the crowned monogram of the Company. It is 30 cm tall, and the diameter of the outside rim is 41.5 cm.
In dem alten Stadtteil von Tórshavn liegt die weisgestrichene, schiefergedeckte Kirche von Tórshavn, welche 1788 gebaut wurde. Die Vorgeschichte der Kirche ist recht kompliziert. Allem Anschein nach gab es im Mittelalter keine richtige Kirche in Tórshavn, allerhöchstens ein »Gebetshaus«. Der Gottesdienst wurde möglicherweise in der Munkastovan in Tinganes abgehalten. Erst 1609 wurde eine richtige Kirche auf einem steinigen Hügel, genannt „úti á Reyni“ in Tinganes gebaut, als König Christian der IV. den Lehnsherren von Bergenshus beauftragte, „den Einwohnern der Färöer einiges Holz für den Bau ihrer Kirche zukommen zu lassen...“ Rasmus Jørgen Winther wurde 1780 Pastor in Törshavn und in 1782 ergriff er die Initiative, eine neue Kirche zu bauen. Diese wurde jedoch erst 1788 von Johannes Poulsen, dem Baumeister in Törshavn fertig gestellt. Die Kirche Christian des IV. wurde nach der Einweihung der neuen Kirche abgerissen und das Holz auf einer Auktion versteigert. Ein Teil des Inventars wurde in die neue Kirche überführt. Als die neue Kirche 1788 gebaut wurde, war Törshavn so klein, dass man gut sagen konnte, dass die Kirche „nördlich der Stadt lag“, wo sie immer noch steht, jedoch inzwischen völlig umgebaut ist. Leider gibt es keine nähere Beschreibung oder Vermessung der Kirche, die 1788 gebaut wurde, ausser einzelnen Zeichnungen und einigen alten Fotos. Aus diesen ist zu ersehen, dass sie den Kirchen in den Dörfern recht ähnlich sah, die auf den Inseln während der ersten Hälfte des 19. Jahrhunderts gebaut worden sind. Die Einwohnerzahl von Törshavn betrug 1788 etwa 600 und 1865 etwa 900. Der Umbau der Kirche, der von dem in Island gebürtigen Baumeister Guðmundur Sigurðsson, genannt Sivertsen, 1865 durchgeführt wurde, änderte zwar das Äussere der Kirche, berührte jedoch nur geringfügig die innere konstruktive Form der Kirche von 1788. Im grossen und ganzen ist die Struktur der Kirche von 1865 erhalten geblieben. Im Jahre 1935 verlängerte man jedoch das Chorgestühl um vier Meter in Verbindung mit einer Heizanlage, die installiert wurde und eine neue Sakristei wurde gebaut. Weiterhin wurde das Chorgestühl mit einem Büro und anderen Nebenräumen im Jahre 1968 erweitert. Im Kir chenschiff stehen 44 Bänke, in der Empore 14. Das Altargemälde An der Nordwand des Mittelschiffes steht ein Altarbild von 1647 mit einem Gemälde des »heiligen Abendmales« und folgender Inschrift: „Gud Allermechtigste Hans Hellige Ord och Sacramenter Till Aere och denne Sted til Zirat haffuer Hans Sevrensen fordum Kiobmand her paa Færø forsrit denne Altertaffle til Torshaffns Kiercke 1647“. (Im Namen Gottes des Allmächtigen, des Wortes und Sakramentes und diesem Orte zum Zirat, hat Hans Sevrensen, ehedem Kaufmann auf den Färöern, dieses Altargemälde der Kirche von Torshaffn im Jahre 1647 vermacht.) Es handelt sich um ein recht einfaches Werk der Spätrenaissance, mit einem Hauptteil, der von zerbröckelten Wandpfeilern flankiert ist, einem Piedestalteil und einem kleinen Oberteil. Das Gemälde des Hauptteiles, das heilige Abendmal, gehört zu der grossen Gruppe dänischer Malereien des 17. Jahrhunderts, die von dem Gemälde für das Franziskanerkloster in München von Peter Candid, Hofmaler Wilhelm des V. abgeleitet und durch Stiche von Sadeler verbreitet waren. Im Jahre 1961 wurde das Gemälde von Ernst und Holmer Trier in Zusammenarbeit mit dem einheimischen Maler Fraser Eysturoy renoviert. Das Gemälde misst 100 x 100 cm. Die Glocke des „Norske Löve“ Es wird behauptet, dass die Glocke 1708 erworben wurde. Sie stammt von dem Schiff »Norske Löve« (Norwegischer Löwe), das in Lambavík am Altjahrsabend 1707 unterging. Die Glocke ist mit Palmetten verziert und trägt die Inschrift: „Danscke Ostindische Compagnies Scheb Nordische Løwe 1704“ sowie das vergoldete Monogram der Kompanie. Die Höhe ist 30 cm und der Durch-messer des äussersten Randes ist 41.5 cm.
I Torshavns gamle kvarter ”á Bryggjubakka« ligger den hvidmalede og skifertækte Tórshavn Kirke, der er opført i 1788. Kirkens forhistorie er ret kompliceret. Efter alt at dømme har der i middelalderen ikke været nogen egentlig kirke i Torshavn, højst et »bønhus«, men gudstjenester blev muligvis holdt i Munkastovan på Tinganes. De første kirker Først i 1609 opførtes en egentlig kirke ”úti á Reyni« på Tinganes, da Kong Christian IV pålagde lensmanden på Bergenshus ”at lade dem på Færø bekomme noget tømmer til deres kirkes bygning, som er 5 tylvter 15 alens bjælker, 4 tylvter sparretømmer, 1 fire alens stolper og 10 tylvter huggen bord”. På dette tidspunkt boede der ca. 100 mennesker i Torshavn. I 1780 blev Rasmus Jørgen Winther præst i Tórshavn, og i 1782 tog han initiativ til opførelse af en ny kirke, der dog først stod færdigbygget i 1788 med Johannes Poulsen i Torshavn som bygmester. Den nye kirke blev indviet 3. søndag i advent samme år. Christian IV’s kirke blev efter den nye kirkes indvielse nedrevet i 1789, og tømmeret blev solgt på auktion. En del af inventaret overførtes til den ny kirke. Da den nye kirke blev opført i 1788, var Torshavn ikke større, end at man kunne sige, at den blev rejst »nordenfor byen« - dér hvor den endnu står i stærkt ombygget skikkelse. Desværre findes der ikke nogen nøjere beskrivelse eller opmålinger af den kirke, der rejstes i 1788 - kun enkelte tegninger og gamle fotografier. Det fremgår af disse, at den af udseende var meget lig de bygdekirker, der rundtom på øerne opførtes i første halvdel af 1800-tallet. I 1788 boede ca. 600 mennesker i Torshavn og i 1865 ca. 900 mennesker. Ombygning Ombygningen i 1865 ved den islandskfødte bygmester Gudmundur Sigurdsson, kaldet Sivertsen, ændrede ganske kirkens udseende, men den synes i virkeligheden kun i ret ringe grad at have berørt 1788-kirkens konstruktive dele. Den sydlige udbygning blev fjernet og mod øst blev langhuset udvidet med et kor. I det store og hele har kirken bevaret sin skikkelse fra 1865. I 1935 blev koret dog forlænget fire meter i forbindelse med indretning af varmeværk, og der indrettedes også et nyt sakristi. En yderligere forlængelse af koret med kontor og andre bilokaler fandt sted i 1968. I selve kirkeskibet er 44 bænke, i pulpituret 14. Altertavlen På skibets nordvæg er ophængt denne altertavle fra 1647 med maleri af nadveren og indstiftelsesordene. Inskription: ”Gud Allermechtigste Hans Hellige Ord och Sacramenter Till Ære och denne Sted til Zirat haffuer Hans Sevrensen fordum Kiøbmand her på Færø forærit denne Altertaffle til Torshaffns Kiercke 1647”. Den er et ret enkelt arbejde i senrenæssance med storfelt flankeret af degenerede pilastre, postamentfelt og et lille topstykke. Storfeltets maleri, Nadveren, hører til den store gruppe danske 1600-tals malerier, der er afledet af Peter Candid’s - der var Wilhelm V’s hofmaler - Nadvermaleri til franciskanerklostret i Miinchen og udbredt gennem stik af Sadeler. Den er i 1961 istandsat af Ernst og Holmer Trier i samarbejde med den stedlige maler Fraser Eysturoy. Maleriet måler 100 x 100 cm. Klokken fra ”Norske Løve” Det siges, at Norske Løve-klokken er erhvervet i 1708. Den stammer fra skibet »Norske Løve«, der sank i Lambavik nytårsaften 1707. Klokken er smykket med palmetter, og bærer indskriften: ”Danscke Ostindische Compagnies Scheb Nordische Løwe 1704” samt Compagniets kronede monogram. Højden er 30 cm, tværmål på slagring udvendig 41,5 cm.
Havnar Kirkja varð bygd í 1788 á Bryggjubakka og varð vígd 3. sunnudag í advent sama árið. í 1865 verður kirkjan heilt umbygd. Forsøga kirkjunnar er heldur fløkt. Eftir øllum at døma var eingin kirkja í Havn í miðøldini, í mesta lagi eitt “bønhús”. Hildið hevur verið, at Havnarfólk hildu gudstænastur sínar í Munkastovuni úti á Reyni. Fyrstu kirkjurnar 22. juni 1609 gevur Chr. Kongur IV lensmanninum á Bergenshus boð um at senda tilfar til kirkjubygging. Kirkjan verður bygd úti á Reyni og stendur longu liðug við árslok 1609. Um hetta mundið búðu umleið 100 fólk í Havn. Rasmus Jørgen Winther verður prestur í Havn í 1780, og í 1782 tekur hann stig til at byggja nýggja kirkju. Av roknskaparbókunum framgongur tíverri ikki, hvørjir ið gjørdu arbeiði, men fyristøðumaður hevur uttan iva verið tann tiltikni Johannes Poulsen, timburmaður, sum búði í Havn. Kirkjan varð ikki liðug fyrr enn í 1788. Kirkjan úi á Reyni varð síðan tikin niður og í 1789 seld á uppboði. Sumt av innbúgvinum varð flutt í nýggju kirkjuna, og sumt varð selt til aðrar kirkjur í Føroyum. Tá tann nýggja kirkjan varð bygd í 1788, var Havnarbýur ikki størri enn so, at kirkjan tá varð bygd “nordenfor Byen” - har hon enn stendur aftaná umfatandi umbygging. Tíverri eru ongar greiðingar um hesa kirkju, men nakrar fáar tekningar siga okkum, at hon varð smíðað nakað sum gomlu bygdakirkjur okkara, bara nógv størri, bert 3½ alin styttri enn tann, sum nú stendur. Í 1788 búðu umleið 600 fólk í Tórshavnar sókn og í 1865 umleið 900. Í 1865 varð kirkjan heilt umbygd. Fyristøðumaður var íslendingurin Guðmundur Sigurðsson, Tórshavn, vanliga nevndur Sivertsen. Ein tilbygingur varð gjørdur á eystursíðuni, 3½ alin til longdar og 12 alin breiður. Hetta er innvikið í kórinum, har ið altarið nú stendur. Í 1935 varð aftur bygt 4 x 7 m stórt rúm uppí eystureftir, tí at kirkjan tá fekk hitaverk, kolovn, og jarnristir vórðu settar í eystur-veggin hvørjumegin altartalvuna. Kirkjan varð aftur longd í 1968, tá kontór og onnur rúm vóðu bygd uppí kórið. Í skipinum eru 44 beinkir og uppi á pulpiturinum eru 14. Altartalvan Á norðurbróstinum hongur altartalvan, ið er frá 1647. Myndin er Hin Heilaga Kvøldmáltíðin, málað við djúpum, reinum litum beinleiðis á træið, 100 x 100 cm. stór. Á talvuni stendur skrivað: “Gud Allermechtigste Hans Hellige Ord och Sacramenter Till Ære och denne Sted til Zirat haffuer Hans Sevrensen fordum kiøbmand her pá Færø forærit denne Altertaffle til Torshaffhs Kiercke 1647”. Mett verður, at málningurin er málaður eftir koparprenti av málningi, ið Peter Candid, sum var hovmálari hjá Wilhelm V í München, málaði til fransiskanarakleystrið har í 1616. Ramman er frá sama tíðarskeiði, ein renessansuramma, útskorin og málað. Í 1961 var altartalvan umvæld af Ernst og Holmer Trier, Vallekilde í samarbeiði við Fraser Eysturoy. Klokkan av “Norske Løve” Klokkan sigst verða komin í kirkjuna í 1708 og er komin av skipinum “Norsku Løvu”, sum fórst í Lambavík nýggjársaftan 1707. Klokkan er prýdd við palmettum, og á einum stað er henda innskriftin: “Danscke Ostindische Compagnies Scheb Nordische Løwe 1704”. Hæddin er 30 cm, tvørmát á slagringi uttan er 41,5 cm.
|
